Oprykningen blev matematisk sikret mandag d. 19/9-11. Havnens drenge mødte nybegynderne fra FC Knöedel. Modstanderne havde et par hurtige folk på midtbanen - men efter 10 min. havde TH modtaget bolden i feltet, drejet rundt og med kattepoten sendt bolden i nettet ved den lange stolpe til 1-0. Ikke lang tid efter ville tilfældigheder, samt en tilbagelægning som hang fast i det lange græs (Razz?), at Knöedels angriber fik en friløber, afdriblede en fremstormende Wael (no more Mr. Clean Sheet) og scorede til 1-1.
Midt i 1. halvleg kom Gildberg fri i højre side og lagde bolden til bagerste stolpe, hvor Svendsen headede den ind til 2-1. 10 min før halvleg fik Svendsen en retur tilbage på kanten af feltet, lagde den over til venstrebenet og sejlede kuglen op i det lange Jakob på underkanten af overliggeren. 3-1 ved pausen.
På trods af lidt for sløsede afleveringer og lidt svagt presspil, blev 2. halvleg også en målrig affære: 4-1 ved Gildberg (som også havde et svedigt, men desværre mislykket saksesparkforsøg), 5-1 og 6-1 ved Karsten P, FC Knöedel reducerede til 6-2 og til sidst kunne nye Per og nye Morten Fammé efter lækkert samspil tørre venstrekanten hos Knöedel og vippe bolden forbi keeperen til slutresultatet 7-2. Godt resultat, ikke så prangende spil.
Dagens spiller: Svendsen (7 stemmer)
Mål: TH 1, Svendsen 2, Gildberg 1, Karsten P 2, Morten F 1

Ingen kommentarer:
Send en kommentar