På en brændvarm søndag eftermiddag fremstod Kløvermarken svedengullig og stenhård. Varmegraderne i solskinnet nåede 35-40 gr. C. Alligevel var der en vis forventning at spore, da det for første gang var lykkes at tromme et old boys-hold sammen til en TRÆNINGSKAMP før efterårssæsonen startede. Stort.
Der stod herre senior på det meste, men old boys formåede i store dele af 1. halvleg at lukke ned for modstandernes offensiv og i et enkelt tilfælde kom vi også tæt på scoring, forsøget blev dog skudt lige på målmanden.
I starten af 2. halvleg gik vores målmand Jan P desværre i stykker med en fiber i forlåret, efter han havde været ude og sweepe og sparke væk. Han stod i øvrigt en stærk kamp på stregen, men var også impliceret i i herre seniorernes 2. mål. Her blev bolden kastet over Jan P, som havde bevæget sig væk fra målet.
En anden interessant situation opstod, da Rapper fra herre senior sparkede langt forbi mål til old boys-målspark, den assisterende målmand Wael råbte prompte "DEN HENTER DU EDDERMAME SELV!" til afslutteren - i skrivende stund er denne adfærd aldrig før oplevet på Kløveren....
2*45 minutter var for meget for old boys, som til sidst lod kasserne vælte ind til resultatet 0-4 - det primære formål; at få noget bold og løb i benene, blev dog opfyldt.
Lad sæsonen gå i gang!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar