Vi kom godt i gang, stod rimeligt på banen og havde et par gode opspil, bl.a. i Simons højreside, desværre manglede præcisionen i indlæggene.
TH havde en enkelt chance, som sad midt på Nørrebro-keeperen. Generelt blev vores sidste aflevering for ambitiøs og svær.
Til gengæld var offensiven hos Nørrebro nærgående og både deres anfører og deres 10'er voldte os i flere omgange problemer, da de kom dybt i banen.
Nørrebros 10'er måtte dog udgå med en flænge i ansigtet efter en tung - og reglementeret - tackling fra Stampe.
I slutningen af 1.halvleg gled deres mørke højrefløj igennem vores højreside og alene med Morten Larsen Senior afsluttede han fladt ved nærmeste stolpe og 1-0 til Nørrebro ved halvleg.
I 2.halvleg forsvandt luften lidt ud af CIK'erne, Gildberg vred på sin ankel og der var et jævnt flow af folk fra CIK, der måtte skiftes ud og have en vejrtrækningspause (ialt 10 udskiftninger!).
Bænken blev flittigt brugt, og selvom Nørrebros kontraer blev mere og mere giftige, sad man med fornemmelsen af, at vi nok skulle komme til chancer.
TH nåede et par pæne chancer, som desværre strøg lige udenom stolperne.
Pludselig en misforståelse i vores højre forsvarsside og angriberen glider igennem til 2-0.
3-0 målet til Nørrebro var et langt udspark, som springer videre til den helt fri anfører, som kan lægge en flad bold ind foran mål, hvor vi ikke kan følge med deres mørke herre. 3-0, det så så'gu lidt sort ud.
Alligevel får vi flere hjørnespark og nedfaldsbolde i de sidste 10 minutter, hvilket resulterer i 2 reduceringsmål af KP og Wittrup. Kampen ender 3-2 til Nørrebro Bk.
Kondi, konsekvens og koncentration må være de potentielle udviklingspunkter frem mod vore næste kampe.
Dagens spillere (3 stemmer hver): Søren, Lange og Morten L
Mål: KP, Wittrup
Næste kamp: CIK-CSC på Kløvermarken onsdag 1/5 kl. 19:00, mødetid kl. 18:15.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar