onsdag den 23. april 2014

CIK - ØKF 1-1 (0-0)


Dagens spiller: Cordt (7 stemmer)
Mål: TH
Tak for stemmerne gutter jeg gir sgu en bajer på torsdag, en tyskerbajer. Kampen Igår var jo fantastisk, pisse godt kæmpet og et godt resultat som lover godt forud for næste uges kamp.
Der blev spillet god fodbold, fra begge hold, måske havde de røde bolden mest, men vi stod godt på banen og med farlige kontra stød var der konstant fare og der blev løbet mange meter af alle, lyder jeg stolt, ja det er jeg - vi var gode... TH stod for kampens første mål efter et lækkert opspil og et par frække træk, wupti 1-0 til havnens drenge. Velkommen på topscorerlisten TH. En føring som gjorde vi trak os tilbage på banen og lod de røde presse på, de blev aldrig helt farlige, før de med et Laudrup-vip fik spillet deres indskiftede angriber fri og han scorede desværre til slutresultatet 1-1. I slutminutterne kom overliggeren i vejen for Hüss som flot fulgte op på et perfekt indlæg fra kampens målscore.
auf wiedersehen - jetzt gehts los...

tirsdag den 8. april 2014

Dragør Bk - CIK 0-1 (0-1)

  
Dagens spiller: Morten (7 stemmer)
Mål: Cordt
På en lækkerbidsken af en græsplæne på Amager Syd mødte Havnens Drenge et velsmurt Dragør-hold, som lagde ud med psykologisk krigsførelse á la "Skod at vi skal spille på græs, nu hvor vi har trænet hele vinteren på kunstbanerne...". Også på spillet kunne det ses, at Dragør havde overtaget. Efter et kvarter havde Dragør bolden i nettet, målet blev dog annuleret, da domeren mente at deres 10'er havde begået frispark på Bahn op til målet (?). Igen efter en halv time scorede Dragørs 10'er, denne gang på hovedstød, dette blev dog annulleret pga. offside (?). Heldet smilede til CIK'erne. Da der manglede 10 minutter af 1.halvleg fik CIK hjørne, nedfaldet endte hos Cordt, der på halvdistancen resolut huggede læderet i mål. 1-0 til CIK ved pausen.
2. halvleg blev stadig på Dragørs præmisser, den største chance udmøntede sig i et kompetent hovedstød på en lang bold fra Dragør, her var keeper Morten på pletten og leverede en redning, som sendte minderne tilbage til Gordon Banks' redning under VM i 1970. Mange fine indgreb fra vores keeper. De sidste 20 minutter åbnede Dragør deres forsvar i forsøget på at presse, hvilket gav 3-4 store muligheder for CIK'erne uden at det gav flere mål.
Med held i sprøjten, et kompakt og tæt forsvar og en keeper i hopla lykkedes det CIK at nappe de tre points.

onsdag den 2. april 2014

CIK - Bk Fix 1-2 (0-1)

   
Dagens spiller: "Jones"
Mål: Keller
Gæstfrie CIK'ere byder velkommen til sæsonen:
En flok vinterblege CIK'ere var åbenbart så glade for endelig at være kommet på græs , at man mente det var nødvendigt at uddele gaver til de fremmødte gæster. Det kostede et nederlag i sæsonpremieren.
CIK var kommet godt ud fra omklædningsrummet. Store mængder kamfer-creme og synet af en flok halvnøgne, blege mænd, var åbenbart lige hvad der skulle til for at få folk i stødet. Stik imod spil og chancer blev det dog midt i halvlegen til en scoring fra udeholdet. Et knastørt spark fra distancen, der ville have gjort Ronaldo misundelig, snød fuldstændigt forsvar, målmand og dommer og strøg I nettet midt i målet. Kort tid efter satte en tilbagelægning sig fast I en ualmindelig stor gåselort midt på CIK'ernes banehalvdel. Desværre for det store hjemmepublikum var det en BK Fix spiller, der var hurtigst I opfattelsen,. 0-2. På trods af fortsat spilovertag og en handful store chancer til CIK'erne og kun en halv chance til udeholdet var det også stillingen ved pausen.
Havnens drenge fortsatte dog ufortrødent presset efter halvlegen. Og med lidt mere medvind - eller blot ikke direkte modvind - kunne det godt være blevet til point. Reduceringen kom først sent I halvlegen og blev meget symptomatisk skovlet ind med en udefinerbar kropsdel af CIK's egen tank. Et ærgeligt nederlag til en modstander, der ikke burde have voldt problemer.
Forårspremieren bød dog på lovende takter - sjældent er et CIK-hold set spille så poleret fodbold og løbe så mange meter så tidligt i en sæson. Det kan kun ende godt.
@CIKoldboys #medpåbeatet #forårsstart #gavebod #hvormangehashtagsmåmanlaveienomgang #hvormangeordkanmanskrivesammenieethashtagsådetstadiggivermeningatlavedetsomethashtagistedetforenalmindeligsætning