
Dagens spiller: "Jones"
Mål: Keller
Gæstfrie CIK'ere byder velkommen til sæsonen:
En flok vinterblege CIK'ere var åbenbart så glade for endelig at være kommet på græs , at man mente det var nødvendigt at uddele gaver til de fremmødte gæster. Det kostede et nederlag i sæsonpremieren.
CIK var kommet godt ud fra omklædningsrummet. Store mængder kamfer-creme og synet af en flok halvnøgne, blege mænd, var åbenbart lige hvad der skulle til for at få folk i stødet. Stik imod spil og chancer blev det dog midt i halvlegen til en scoring fra udeholdet. Et knastørt spark fra distancen, der ville have gjort Ronaldo misundelig, snød fuldstændigt forsvar, målmand og dommer og strøg I nettet midt i målet. Kort tid efter satte en tilbagelægning sig fast I en ualmindelig stor gåselort midt på CIK'ernes banehalvdel. Desværre for det store hjemmepublikum var det en BK Fix spiller, der var hurtigst I opfattelsen,. 0-2. På trods af fortsat spilovertag og en handful store chancer til CIK'erne og kun en halv chance til udeholdet var det også stillingen ved pausen.
Havnens drenge fortsatte dog ufortrødent presset efter halvlegen. Og med lidt mere medvind - eller blot ikke direkte modvind - kunne det godt være blevet til point. Reduceringen kom først sent I halvlegen og blev meget symptomatisk skovlet ind med en udefinerbar kropsdel af CIK's egen tank. Et ærgeligt nederlag til en modstander, der ikke burde have voldt problemer.
Forårspremieren bød dog på lovende takter - sjældent er et CIK-hold set spille så poleret fodbold og løbe så mange meter så tidligt i en sæson. Det kan kun ende godt.
@CIKoldboys #medpåbeatet #forårsstart #gavebod #hvormangehashtagsmåmanlaveienomgang #hvormangeordkanmanskrivesammenieethashtagsådetstadiggivermeningatlavedetsomethashtagistedetforenalmindeligsætning
Ingen kommentarer:
Send en kommentar