onsdag den 12. august 2015

CIK - B1908 3-1 (2-1) Træningskamp



Ambitionerne for efterårssæsonen blev tonet rent ud med en træningskamp planlagt mod B.1908, der normalt frister en tilværelse i Old Boys 1-rækken. Nu skulle det afklares, om CIK er parate til at kæmpe med i de højere rækker.
Svaret kom prompte, bestemt, og entydigt: JA!
Sommerens intense træningsøvelser omkring standardsituationerne gav pote på efterårets første hjørnespark: Indlæg i det farlige område og et par hidsige hovedstød inden Coach Svendsen uimodståeligt bankede 1-0 føringen ind. Kort efter trækker KP et frispark, som tages hurtigt og kampens spiller sparker usvigeligt sikkert friløberen i kassen: 2-0.
Herefter får B.1908 lov at vise lidt af den klasse, der er nødvendig for at klare sig (i bunden) af rækken over, boldbesiddelsen er klart i deres farvør, og midtvejs i halvlegen sikrer en god stikning og et hårdt indlæg en 1-2 reducering.
I 2. halvleg står CIK'erne dog stærkt på banen og en perfekt udført kontra ender i hovedet på KP, der sikkert udnytter det smukke oplæg. Flere store chancer i begge ender kunne sagtens have skabt yderligere underholdning for de 3 fremmødte publikummer, men uskarphed og en usvigelig lang negl fra Morten Målmand sørger for at der ikke kommer flere mål.
Et stærkt udgangspunkt for efterårets kampe, hvor pointhøsten skal skrues noget i vejret.

Dagens spiller: Lønborg (7 stemmer = øl med til kamp ons 19/8)
Mål: Svendsen, Lønborg, KP
Gult: Bahn

Næste kamp: CIK-AmagerFF ons 19/8 kl 19:00, mødetid Kløveren kl 18:15.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar