søndag den 21. oktober 2012

CIK - Amager F.F. 0-0

En søndag med dejligt efterårsvejr og en fantastisk bane var desværre ikke nok til 3 points.
1.halvleg: Vi lagde ud som lyn og torden og satte os på spillet fra starten. Kombinationerne flød godt og FF drengene løb rundt som hunde i et spil kegler. Desværre manglede lige den næstsidste aflevering kvalitet . Lidt efter lidt kom vi dog frem til chancer, og der var nogen store nogle imellem, men afslutningerne var sgu for svage (Husker ikke hvem der brændte). Ja - Faktisk stod der CIK på hele 1 halvleg, og man skal vel kigge mod Århus (AGF) for at finde et hold med lignende spilovertag i alle deres kampe. Lige lidt hjalp det dog - Derfor 0-0 ved pausen.
2.halvleg: Vi startede lidt mere afventende, men satte os igen på spillet dog uden at komme til de helt store muligheder. De fleste gange løb vi ind i en velsmurt offside fælde eller hvad? Som halvlegen skred frem kom vi til flere muligheder og et par stykker af dem var satme store, men svage afslutninger og en velspillende FF-målmand stod i vejen. I de døende minutter fik FF også et par chancer, men tak til Morten Larsen for et par sikre indgreb, som sikrede det ene point.
Desværre ingen mål denne søndag trods stort spil- og chance overtag, men sådan går det selv for de bedste. AGF fik også kun det ene point mod Randers, selvom der stod GF på det hele.

Dagens spiller: Stampe (10 stemmer og øl m/ krave+hætte+m.m.m.)


Næste kamp - og sidste: CIK - Bk Olympia 1921 på Kløvermarken lørdag 27/10 kl. 15:00 (mødes 14:15).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar