På en blæsende onsdag, tog oldboyshold kamptøjet på. Altså lige efter en panisk eftermiddag, hvor antallet af forventede antal CIK spillere tog en random walk omkring 11. På et tidspunkt var vi 12, og så var vi 10 og så videre. Heldigvis stod antallet på 12 da klokken slog slag og det var tid til at få græs på knæene.
Holdet stillede op i en klassisk 4-4-2 formation, med hvad man må kalde en tung bagkæde, en tung midtbane og et rimeligt tungt angreb. Specielt set i forhold til modstanderen som havde en meget ubehagelig fetish med, at stille med hurtige og trænede folk.
Første halvleg var noget rod. Den kraftige sidevind gjorde at meget af spillet foregik langs den ene sidelinje. Her blev de negative effekter af konditionsfremmende præparater virkeligt udstillet, da Dragør formåede at bliver overrasket over lange indkast 5-6 gange mere, end selv en imbecil 7 årig der lige har fået nogle nye sko på og derfor lidt har glemt at han er med i en kamp, vil kunne gøre.
Jeg var et par gange i tvivl om stemningen mellem de to hold var ved at blive meget løssluppen eller bare dårlig. Dette kan bedst eksemplificeres ved en situation hvor Dragør har målspark. Inden målmandens groteske fod (alt ved målmanden var grotesk, kampen blev forsinket med 3 minutter da det netop tog Dragør 3 minutter at få deres egen groteske version af Jabba the Hut rullet ned i mål efter pausen) havde sluppet bolden havde Svendsens fødder løftet sig fra jorden og han, fra hvor jeg stod så det ud som, enten hoppede op på ryggen i en form for udspekuleret hævnakt, eller, hvad jeg tror, er mere sandsynligt, så prøvede Svendsen lige at få presset den gasblå hævner ind i øret på Dragørmanden. Hvor alting er, så fandt jeg optrinnet yderst forvirrende. Første halvleg slutter 2-0 til Dragør.
Deres første mål er efter et hjørne hvor den bliver headed mod mål og deres anfører så kan snitte den ind på målstregen. Jeg opfatter det som at der er tykt offside.
Deres andet mål er et kontraangreb, hvor de løber fra os, og fra baglinjen for den lagt mellem forsvar og målmand og den så bliver trampet ind. Deres klamme fetish med at løbe solen sort gav faktisk kun rigtig gevinst en gang, hvilket må siges at være lidt, for de styrtede nærmest konstant rundt som de havde fået en chili presset langt forbi det brune øje og den eneste måde de kendte til at dulme den brændende fornemmelse var luftkøling. En alternativ, men effektiv form for doping.
De gange vi fik ro på og spillet bolden rundt langs jorden, så gik det sku ok, og vi fik også spillet os frem til et par chancer.
I pausen falder Svendsen lidt ned, og vi går på med krum hals i de sidste 45.
Vores 1 mål er et pragtmål hvor vi får presset deres højre kant baglæns, og så får vi prikket den fri hvorefter jeg har 30 sekunder til at afslutte hvor deres fede Hval af en målmand får reddet hvorefter Karsten P smasker den ind. Målmanden var skræmmende stor. Hvorledes han bliver transporteret rundt mellem kampene må være et større logistisk arbejde. Specielt fordi jeg føler mig meget overbevist om, at han i perioderne mellem kampene bare ligger begravet i en lage af nutella og så bliver spulet ren for lort og nutella og så svøbt i Cirkus benneweis aflagte teltdug.
Så scorer de på et ikke eksisterende straffe. Hvor bolden tydeligt bliver taklet, men ak. En FUCKING fadæse, jeg siger ikke at vi var ved at løbe dem over ende, men kampen kunne godt have blevet tæt.
Så får vi et straffe, også meget tyndt. Hvad der er mest imponerende her er, at man er i stand til score mens målmanden stadig står så tæt på mållinjen. Han må have dækket over 90 pct. af målet.
Så scorer vi et selvmål. Deres chili inducerede løbevanvid giver dem en af flere kontraer, hvor vi i ren frustration over at se deres ynkelige afslutninger vælger at vise dem hvad der sker hvis man på 73 cm afstand vælger at smadre bolden mod mål.
Derudover, så er det også værd at nævne at de sidste 30 minutter foregik i skyggen af mount doom (dette er en reference). Der gik fra at være ok lys til at blive mørkere end noget som er ok mørkt men ikke mere mørkt end noget som er vildt mørkt. Det så temlig fascinerende ud, der var en stribe mørke skyer som bare fuldstændig fjernede lyset. Og så regnede det også.
Vi pressede fint på, og de fik et gult og et rødt kort. Det gule for en ikke ufarlig glidende, det røde for noget som Pepe ville have sagt: ”Ro på, det der er altså ok hjernedødt gjort”. Så vi må konkluderer at manden der modtog det røde korts chili havde sneget sig så langt op i tarmen, at det påvirkede hans centralnervesystem. Han var et usædvanligt menneske.
Mål: KP 1, Gildberg 1 (og Rasmus Smith i eget net..)
Dagens Spiller: Mads (7 stemmer og øl)
Sponsor, Vinen og Dagens Spiller.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar